I år leverer jeg striber til Schneider Electrics julekalender, så hvis du er til installatør humor, så følg med her:  http://www.se-jul.dk/ 

Jeg har premiere i Beboerbladet på en spritny serie, som handler om naboskab og om som kort og godt hedder: SørensenAbdullahJørgensen.
Beboerbladet når ud til alle almene lejere i det danske land, så det er stort - og jeg kunne ikke forestille mig en bedre start for SørensenAbdullahJørgensen! Det er derfor med grødet stemme og boblende stolthed, at jeg klipper båndet og ønsker serien held og lykke på rejsen.

Se mere her: http://www.e-pages.dk/bl/1486779644/46

Og løsningen på alle dine cykelparkerings bekymringer:)

En sang jeg faldt over i cyberspace. Til alle Metterne derude.

I næste weekend er der tegneseriefestival i Horsens. Og jeg er der også. Jeg vil sidde i Faraos Cigarers stand fra 14 til 15 søndag d. 17. april. Klar på at møde dig og klar til at tegne en trut-and - eller andet du kunne lyste - i din nyanskaffede Im Beruf bog eller andre steder.

Vi ses.

Fra Art-Bubbles hjemmeside:

Den 16. april 2011 åbner første del af Europas største tegneserieudstilling på Danmarks Industrimuseum i Horsens. Udstillingen skydes i gang med et brag af en tegneseriefestival, hvor du d. 16. og 17. april bl.a. kan møde en række kendte udenlandske og danske tegnere. Efter festivalen opbygges anden del af udstillingen, som vil stå klar Skærtorsdag d. 21. april. Men allerede til festivalweekenden kan du opleve en stor del af de originaltegninger, som bliver en del af udstillingens anden del. Se mere om det hele her

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke Flemming Roses mission med at invitere indvandrerne indenfor i satireklubben på nogen måde er lykkedes. Efter min mening er vi blevet berøringsangste som aldrig før, og mediernes dækning af indvandrer-stof er enten i den ene eller den anden grøft. Enten ser vi indslag om indvandrere, der skaber problemer. Det er artikler og indslag om bandeproblematik, ghettoproblematik mm. Og i den anden grøft finder vi de kloge og intellektuelle interviews med den højtuddannede, intellektuelle og politisk korrekte indvandrer, der typisk bliver inviteret indenfor i studiet hos P1 og DR2.  De indvandrere, som vi møder i vores lokalområde - pizzamanden, kioskejeren, mekanikeren, naboen mm. - , er næsten helt fraværende i mediebilledet. Den "jævne/normale" indvandrer er blevet sådan en mystisk størrelse, som politiske kommentatorer står og kloger sig på og siger de kender, men man ser dem ikke på skærmen eller i avisen. ( Indskud: Den "normale indvandrer" er selvfølgelig en abstrakt størrelse - for er pizzamanden mere "normal" end den nydanske universitetsstuderende, men jeg tror I forstår, hvad jeg mener...)

Jeg synes i hvert fald, det var forfriskende at se følgende indslag på journalisten.dk, hvor de interviewer indvandrere om deres medievaner. Jeg savner flere artikler og indslag som dette, hvor indvandrere bliver interviewet om hverdagsliv og hverdagskultur. Indslaget hedder: Ser danske imamer også Paradise Hotel? Klik her, hvis du vil se det.

Jeg har fået en mail om den cartoon, som blev bragt d. 17.3 i Urban. I den cartoon bruger jeg situationen ved Fukushima-værket som ramme for en joke om at lærlinge altid får skodjobsene. Læseren finder striben usmagelig og respektløs i forhold til den store katastrofe, som Japan står i lige nu. Her er mit svar:

Hej Xxxx

Tak for din mail. Først vil jeg gerne sige, at jeg har dyb respekt for de 50 teknikere, der er blevet tilbage på Fukushima-værket, som de eneste mennesker i en 30 km's radius. De er sande helte, der kæmper og ofrer sig for resten af befolkningen.

En dansk studerende fra Aalborg Universitet har lige lavet en 9. semesters projektopgave om Im Beruf og Werdelins Café og har scoret 12! Sådan! Der skal selvfølgelig lyde et stort og rungende tillykke herfra! Og et stort tak! Det er da en ære at blive udvalgt og lægge krop til videnskabelig analyse.

Opgaven bærer titlen: To danske tegneserier mellem tid og rum. Og jeg kan nok ikke give et retfærdigt billede af opgaven her, men jeg har fået lov til at citere lidt fra opgaven. Her er et par pluk:

 Undersøgelsesspørgsmålet

”Mit undersøgelsesspørgsmål bliver således:

Hvordan definerer Edward S. Heaney stedet? Hvordan skildres stedstilknytningen for de medvirkende i Café og Im Beruf og hvilken måde formgives denne evt. tilknytning grafisk? Lykkes det for tegneseriekarakterene at finde sted?”

En bid fra diskussionen

”Det bliver imidlertid lidt kompliceret, når talen falder på skildringen af stedstilknytningen i Im Beruf. Storrumskontoret er skildret som en lokalitet, der ikke tilbyder ro og hvile, ej heller bruger medarbejderne tid på at kultivere det. Medarbejderne bruger derimod energi på at udtænke forsvarsstrategier. Da deres energi bliver bundet i kampen mod stedet og den usynlige ledelses, er der ingen, som ser ud til at have interesse i at relatere til hinanden. Men hvordan skal dette sættes i forbindelse med Caseys teori? Muligvis grunder det i manglende forståelse, men en anke mod stedets næsten sakrale indstiftelse hos Casey er, at den finder sin modsætning i noget vagt defineret – et rum, som kun er defineret ved, hvad det ikke er. Hvordan så kategorisere det, som ikke er et 'sted' for det sansende subjekt? Dette giver Casey intet klart svar på.

Skal vi tolke på Torben og storrumskontoret med Heidegger-termer, er der i så fald tale om en rent subjektiv væren-i-verden, en dasein? I Heideggers term er indbygget en refleksion over det at være i verden. Torben ser ikke ud til at reflektere over sit sted. Han frygter det blot. Naturligvis ligger der en befrielse i den sarkastike humor. Et kontormiljø, der så groteskt er styret fra 'ledelsen i højtaleren', har medarbejderen jo lige så lidt indflydelse på, som helten i en græsk tragedie har indflydelse på gudernes straf. Men i modsætning til den udefrastyrede tragedie, der forlanger at blive taget dødsens alvorligt, kan satiren forløse gennem latter. Pedersen peger jo på, at der sker en fjernelse af muligheden for at finde sted på arbejdspladerne. Det problematiseres ikke i Werdelins stribe fra 1980'erne. Hvilket nok både er et udtryk for forskelle mellem tegnerne såvel som et paradigmeskift i de ca. 25 mellemliggende år.”

Waow! Jeg føler mig da lidt stolt over, at Im Beruf får kredit for at indfange et paradigmeskift og samtidig indeholde en kritik af Caseys stedteori. Der kan man bare se:)